Studenter-Sangforeningen
Folke Bernadottes alle 4
2100 København Ø

Henvendelse pr. mail…

Dirigenterne

Sigrid Damsager – Dirigent

Fra efteråret 2023 er Sigrid Damsager Studenter-Sangforeningens nye chefdirigent. Hun kommer med over 20 års erfaring som dirigent og korleder og har i ti år også haft det ledende kunstneriske ansvar for forskellige mandskor.

Sigrid Damsager er uddannet klassisk kordirigent fra Det Jyske Musikkonservatorium og Kungl. Musikhögskolan i Stockholm. Nogle af hendes kerneværdier som kordirigent er sammensungetheden, korets fælles forståelse af både klang og vejrtrækning og et ønske om til stadighed at udvikle koret både som helhed og som en mængde af individuelle medlemmer.
Repertoiret spænder bredt; hun har arbejdet med både tidlige madrigaler, større oratorieværker og moderne, nyskrevet musik. Med tiltrædelsen som chefdirigent for Studenter-Sangforeningen er hun opmærksom på den store historie, hun træder ind i som foreningens 24. dirigent.
“Jeg vil gerne arbejde i det konstante spændingsfelt mellem tradition og fornyelse” siger hun. “Det er to sider af samme mønt. Man kan dårligt forny sig, hvis man ikke kender traditionen, og traditionen støver til, hvis den ikke til stadighed fornyes og levendegøres for et nutidigt publikum.”


Brian Grønbæk Jensen – Vicedirigent

Foto: Bjarne Stæhr

 

  • Tiltrådt juni 2013
Født 1964.
Jeg har siden min konservatorieuddannelse i kor- og ensembleledelse i 1996 været engageret i vidt forskellige, både rytmiske og klassiske sammenhænge.
  • 1994-95: Backing sanger for Stig Rossen på Danmarksturné
  • 1993-96: Lærer i korledelse på Instituttet for Rytmik på Frederiksberg – senere beliggende i Valby.
  • Fra 1994: Medvirkende sanger på en række Disney tegnefilm bl a versioneringer af Løvernes Konge, To på flugt, Modig, Frost.
  • 1996-97: Musicals – bl a Miss Saigon på Østre Gasværk Teater og en turné i Norge af koncertversionen af Gladsaxe Teaters opsætning af James og Adam Prices musical: Tordenskjold.
  • Fra 1996: medlem af kabaretgruppen Schwanzen Sänger Knaben med hvem jeg har givet mere end 500 koncerter i Danmark samt shows i Malmø, Berlin, London og Edinburgh og TV-optrædener på Channel 4.
  • 1997-2005: lærer i kordirektion på Københavns Universitets Musikvidenskabelige Institut.
  • 1998-2007: dirigent for Sjølund Kammerkor, som vandt to internationale korkonkurrencer i Llangollen, Wales (1998) og på Malta (2006), hvor jeg også modtog en specialpris for kordirigenter.
  • Fra 2006: lærer i sang og korledelse på Instituittet for Blinde og Svagsynede i Hellerup.
  • Siden 2006: fast stilling som bassanger i Helligåndskirken på Strøget.
  • 2001: Administrator og sanger i solistensemblet Capella Hafniensis, som synger musik fra renæssancen under ledelse af seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek Ole Kongsted.
  • 2006 og 2009: Sanger/skuespiller på Riddersalen i to revyer med bl a Jytte Abildstrøm og Signe Birkbøll.
  • 2007: Sanger/skuespiller i forestillingen “Herr Schreber” på Københavns Musikteater (tidligere kaldet Den Anden Opera) sammen med teatergruppen Livingstones Kabinet.
  • 2013: Solist i Duruflés Requiem under ledelse af Lars Sømod i Vor Frelser Kirke.
Udover mine aktiviteter som sanger/skuespiller komponerer og arrangerer jeg for kor og samarbejder med komponisten Janne Aagaard, som laver musikforestillinger for og med børn.