Om Studenter-Sangforeningen

Danmarks største og ældste mandskor – siden 1839
Studenter-Sangforeningen er Danmarks største og ældste mandskor. Sangforeningen blev stiftet i 1839 i studentermiljøet i København, og med nær relation til andre nordiske studentersangforeninger.

Et levende kor med en stærk tradition. Sangforeningen fik hurtigt en fast tilknytning til Københavns Universitet, og siden 1869 har sangforeningen medvirket ved Universitetets officielle begivenheder. Utallige studerende og kandidater lytter hvert år til Studenter-Sangforeningen i Universitetets festsal, ved blandt andet Årsfesten, immatrikulation, lægeløfter, PhD-udnævnelser.

Sangforeningen har i næsten hele sin levetid haft tilknytning til Kongehuset, og synger ved kongelige mærkedage. Senest på Fredensborg Slot i april 2015 ved HM Dronning Margrethes IIs 75års fødselsdag. HM Dronningen og HKH Prinsgemalen er begge æresmedlemmer af Studenter-Sangforeningen.

Studenter-Sangforeningen deltager i officielle markeringer. Koret sang for eksempel ved indvielsen i Kastellet af Monument for Danmarks Internationale Indsats, og synger ved årlige optrædener i Mindelunden.

Igennem en lang årrække har Sangforeningen sunget foråret ind på Kastellet i København Store Bededagsaften, ved et arrangement der besøges af tusinder. Sangforeningen rejser jævnligt på koncertrejser til udlandet. Senest gik turen til Berlin i foråret 2015 efter invitation fra Den Danske Ambassade.

Repertoiret.
Studenter-Sangforeningen vedligeholder og udbygger en dansk nationalromantisk sangtradition, som anslår en særlig stemning – af historie, af dansk identitet, af de lange linjer i vores fælles fortælling.

I repertoiret er nordiske studentersange en vigtig del, sammen med værker fra andre europæiske lande.

Repertoiret har også nyere sange som harmonerer med korets særlige stil.

Sangforeningen udbygger løbende sit repertoire ved at bestille nye værker fra anerkendte danske komponister.

Studentersangertraditionen er rig på drikkeviser og festlige ballader, som koret fremfører så snart der er en passende lejlighed – og det er der ganske ofte.

Store og mindre koncerter. Studenter-Sangforeningen giver hvert år en række større og mindre koncerter.

Sangforeningen optræder gerne ved private arrangementer og for virksomheder og institutioner. Et mindre kor turnerer på uddannelsessteders værtshuse i København.

Ved de store årlige koncerter opføres korets kernerepertorie og mange andre musikalske værker, og både tradition og fornyelse indgår.

Koncerter afholdes jævnligt sammen med professionelle solister, eller i samarbejde med mindre orkesterensembler eller symfoniorkestre.

Musikalsk kvalitet. Koret dirigeres af to professionelle kordirigenter med meget omfattende erfaring. Det aktive kor tæller omkring 70 sangere.

Sangforeningen går aldrig på kompromis med den musikalske kvalitet.

Der forventes en dedikeret indsats fra alle aktive sangere. Optagelse kræver gennemførelse af et halvårligt prøveforløb, og man skal både kunne synge godt og være en god kammerat.

I hele sin levetid har Studenter-Sangforeningen stået for sangkvalitet, for nationalromantiske klange, for festlige drikkeviser, lyriske serenader og megen anden musik.

Studenter-Sangforeningen fyldte 175 år, i 2014, og Sangforeningen er nu på vej mod 200års jubilæet i fineste form.

Studenter-Sangforeningen – et levende kor med en stærk tradition.

Historien:

Mandskorsang var den dominerende form for amatørkor- og amatør-ensemblesang i første halvdel af forrige århundrede. En tysk kvintet gav koncerter i København, hvilket

Regensen

Regensen

inspirerede til dannelsen af en dansk kvartet, der debuterede i 1819. Der blev hurtigt dannet flere kvartetter, især blandt Regensens beboere. I 1820 blev Studenterforeningen ved Københavns Universitet stiftet, her blev alle de sangglade studenter optaget. I Studenterforeningens regi blev der ofte dannet lejlighedskor til universitetsfester og andre offentlige begivenheder.

Det høje sanglige niveau, der blev lagt i starten, synes dog at være faldet igen i årene efter Studenterforeningens stiftelse. De mest sanginteresserede studenter søgte andre græsgange, fx i den nystiftede (1836) Musikforening. 25 maj 1839 blev der arrangeret en fælles skovtur i Dyrehaven med Lunds Studentsångförening. Ved den lejlighed vakte den danske studentersang pinlig opmærksomhed i modsætning til den svenske. Svenskerne mødte op med fuldtonende firstemmig mandskorsang og med den berømte svenske komponist Otto Lindblad som dirigent, mens den danske sang kun var repræsenteret ved enstemmige viser, men til gengæld af særdeles blandet indhold!

For at genoprette den nationale ære, måtte der oprettes en dansk studentersangforening. Tre Regensianere: Botanikeren Salomon Dreier, Sanglæreren, senere musikhandler Emil Erslev og lægen Rudolf Pedersen indkaldte 30 af deres bekendte til en stiftende generalforsamling for en dansk studentersangforening halvanden måned efter fiaskoen i Dyrehaven. De 33 stiftere arbejdede gennem hele efteråret, men planlagde, på grund af Kong Frederik VI’s død, ingen offentlig koncert. I 1840 blev 64 nye medlemmer optaget, og Studenter-Sangforeningen optrådte for første gang offentligt på sin første skovtur i Dyrehaven 31. maj 1840. Her fik man revanche for forrige års fiasko: Publikum var begejstret, og sangforeningen turde nu binde an med de første koncerter.

Studenter-Sangforeningen er et mandskor bestående af nuværende og tidligere studerende ved højere læreanstalter i Københavnsområdet – fortrinsvis Københavns Universitet. Studenter-Sangforeningen er stiftet i 1839 og er dermed Danmarks ældste amatørkor og det ældste mandskor. Mandskor er, efter vor opfattelse, den reneste, ædleste og i særklasse hyggeligste form for korsang.

Den første egentlige koncert fandt sted 19. december 1840 i Hotel d’Angleterres festsal. Studenter-Sangforeningen har siden eksisteret side om side med Studenterforeningen. Igennem hundrede år var Studenter-Sangforeningen en vigtig del af Københavns musikliv. Sangforeningen havde forbindelser til embedsmænd og præster i hele landet; alle med en højere uddannelse i datidens Danmark havde en fortid på Københavns Universitet. Desuden var der nære forbindelser til kongehuset. Alle disse forbindelser med det officielle Danmark var forholdsvis vigtigere end i nutidens samfund med det bredere og langt mere professionaliserede kultur- og medielandskab.

Når studentersangerne besøgte en af provinsbyerne -det skete som regel hvert år på en pinsetur- var det lidt af en begivenhed. Fx kan man læse om, hvordan sangerne på en Jyllandstur

Universitetets festsal

Universitetets festsal

i 1889 marcherede op ad hovedgaden i Randers, mens byens damer overøste dem med blomster. Udlandsrejserne kunne næsten antage karakter af statsbesøg, som fx i 1931, da Studenter-Sangforeningen, under Hans Majestæt Kongens Protektion, rejste til Estland og Letland, hvor man blandt andet besøgte de to landes præsidenter.

Der har været en ejendommelig tendens til at sangforeningens jubilæer har været fulgt af voldsomme internationale begivenheder: 25-årsjubilæum i 1864, 75-årsjubilæum i 1914, 100-årsjubilæum i 1939 og 150-årsjubilæum i 1989. Særlig begivenhederne efter 9. april 1940 blev betydningsfulde for sangforeningen, idet vi fik en central plads i mange danskeres bevidsthed:

Den første koncert under besættelsen: 18 juni 1940 i Tivolis koncertsal blev en national manifestation. Studenter-Sangforeningen var også meget aktiv i alsang-bevægelsen. Vi blev opfordret af de samvirkende københavnske arbejderkor til at medvirke i – og lægge dirigent til – alsangstævnet i Fælledparken, der fik en enorm succes med 120.000 – 130.000 deltagere.

I øvrigt lagde sangforeningen under- og umiddelbart efter krigen vægt på at opføre nye danske sange ud fra den filosofi, at den bedste måde at hævde dansk kultur på, ville være at skabe nyt og levedygtigt, frem for at leve højt på fortidens frembringelser. Et af sangforeningens medlemmer Otto Mackeprang rendte danske komponister på dørene, og bad dem sætte ny og ældre dansk poesi i musik. Det lykkedes over al forventning, og sangforeningens koncerter med ny dansk musik var meget populære.

Dobbelt-click for at starte film…

Th. Stauning taler til Studenter-Sangforeningen ved 100 års jubilæet. Kræver Quick-Time player installeret. Hent den her

Hvis du vil se resten, så er du velkommen til at købe DVD´en med de to historiske optagelser fra Studenter-Sangforeningens islandsfærd (1927) og 100 års jubilæet (1939). Kontakt venligst kasserer Peter Engberg (se under Kontaktoplysninger).

Umiddelbart efter krigen dyrkedes især kontakten til de øvrige nordiske lande med mange rejser og fælleskoncerter.

Efter 1968 løb sangforeningen løb ind i nogle magre år. De traditionelle aktiviteter fortsatte, men tilgangen af nye medlemmer var beskeden.

Efter 1980’erne steg interessen for mandskorsang igen, og antallet af sangere steg støt.

150års jubilæet kunne fejres i 1989 med en stor fest med hovedtale af statsminister Poul Schlüter.

175års jubilæet blev fejret med 4 store koncerter, den sidste i Musikkonservatoriet med mere end 600 tilhørere, og et kor på 70 mand.

I de seneste 10 år har Studenter-Sangforeningen etableret sig på et højt musikalsk kvalitetsniveau og Sangforeningen er efterspurgt til optræden ved mange forskellige lejligheder.

Udenrigstjenesten har inviteret Sangforeningen til at optræde ved officielle lejligheder i tilknytning til de danske ambassader, senest i Sofia, Berlin og Bukarest.

Forbindelsen til Københavns Universitet er fortsat tæt – og koret hedder jo også på engesk Copenhagen University Choir. I 2019 vil det være 150året for den første optræden som Universitetets officielle kor.

 

Koret i Novgorod - stor

Novgorod, oktober 2009

Berømte medlemmer gennem tiderne:

Studenter-Sangforeningen har i tidens løb haft mange medlemmer, der kom til at spille en rolle i musiklivet. Følgende er et lille udpluk af nuværende og tidligere studentersangere, der vil være kendt af en større kreds:

Dirigenter og komponister:

J. P. E. Hartmann, Peter Heise, Peter Erasmus Lange-Müller, Otto Malling, Knud Vad Thomsen, Knudåge Riisager, Johan Hye-Knudsen, John Frandsen, Jørgen Berg, Eifred Eckart-Hansen, Tamás Vetö og Niels Muus

Digtere:

Carl Ploug, Christian Richardt, Hans Hartvig Seedorf, Jens Louis Petersen

Sangere:

Åge Haugland, Ulrik Cold, Lauritz Melchior, Stig Fogh Andersen, Henry Skjær, Einar Nørby, Niels Brincker, Peter Grønlund,  Niels Jørgen Riis