Om koret:
Studenter-Sangforeningen er en forening hvis formål er at dyrke korsang for mænd, med hovedvægt på danske og nordiske sange.
Studentersangerne optager mænd der har bestået adgangseksamen til en højere læreranstalt og som har gode musikalske evner og som desuden besidder en god stemme.
De aktive sangere findes i alle aldersklasser, fra de unge, der stadig læser, til de modne mænd, der er vel positionerede i samfundet. Sammenholdet i Sangforeningen går på tværs af alder og uddannelse
Studentersangerne er amatører, men arbejder som professionelle under ledelse af dirigent Jørgen Fuglebæk.
Korets vicedirigent er: Jon Hollesen, som leder ruskoret og seniorkoret. Jon Hollesen fungerer også som korets stemmecoach.
Studentersangforeningen er ikke kun et kor, men også en forening, der dyrker selskabeligt samvær gennem fester og koncertturnéer.
Foreningen har ca. 400 medlemmer, der alle har bestået optagelsesprøverne. Hovedparten af disse er passive som korsangere, men bidrager med deres kontingentbetaling til de aktive kors aktiviteter. Endvidere deltager de i foreningens store fester. Det koncertaktive kor tæller 50 – 60 mand.
Repertoiret:
Vi synger 4-stemmige mandskorsange, og repertoiret spænder vidt, dels over den danske og nordiske sangskat, og dels over internationale klassiske og moderne værker for mandskor.
De klassiske sange som studentersangerne er kendt for er danske sange som: ”I Danmark er jeg født”, ”Den danske sang”, ”Modersmålet”. Vi synger også en række Guldaldersange som ”Majsang” og ”I østen stiger” – virkelige klassikere i mandskorsrepertoiret. Repertoiret byder også på nyere sange af komponister som eks. Knud Jeppesen, Sv. S. Schultz, Knud Åge Riisager. Poul Dissing og Benny Andersen er også på programmet med f.eks. ”Det er forår og alting klippes ned”.
Vi deler socialt og musisk fællesskab med de andre akademiske kor i norden. Derfor synger vi også en del nordiske sange specielt svenske sange. Her findes en række gode drikkeviser!
I 2000 udgav vi 6. udgave af ”Sange for Mandskor”. Her er mange af vores standardsange samlet. En del sange i sangbogen er i øvrigt skrevet til Studenter-Sangforeningen og vi får stadig skrevet nye værker til os. Således senest “Lacrymae Mundi” samt “Dobbeltdigt”, begge til tekst af HKH Prinsgemalen og med musik bestilt af og skrevet til koret af komponisten Svend Hvidtfelt Nielsen. “Lacrymae Mundi” blev uropført i DRs koncerthus i anledning af HKH Prinsgemalens 75årsdag den 11. juni 2009.
I forsommeren 2009 udgav vi korets 7. CD: Gaudeamus Igitur, med en samling af de mest elskede klassiske studentersange.
Historien:
Mandskorsang var den dominerende form for amatørkor- og amatør-ensemblesang i første halvdel af forrige århundrede. En tysk kvintet gav koncerter i København, hvilket
Regensen
inspirerede til dannelsen af en dansk kvartet, der debuterede i 1819. Der blev hurtigt dannet flere kvartetter, især blandt Regensens beboere. I 1820 blev Studenterforeningen ved Københavns Universitet stiftet, her blev alle de sangglade studenter optaget. I Studenterforeningens regi blev der ofte dannet lejlighedskor til universitetsfester og andre offentlige begivenheder.
Det høje sanglige niveau, der blev lagt i starten, synes dog at være faldet igen i årene efter Studenterforeningens stiftelse. De mest sanginteresserede studenter søgte andre græsgange, fx i den nystiftede (1836) Musikforening. 25 maj 1839 blev der arrangeret en fælles skovtur i Dyrehaven med Lunds Studentsångförening. Ved den lejlighed vakte den danske studentersang pinlig opmærksomhed i modsætning til den svenske. Svenskerne mødte op med fuldtonende firstemmig mandskorsang og med den berømte svenske komponist Otto Lindblad som dirigent, mens den danske sang kun var repræsenteret ved enstemmige viser, men til gengæld af særdeles blandet indhold!
For at genoprette den nationale ære, måtte der oprettes en dansk studentersangforening. Tre Regensianere: Botanikeren Salomon Dreier, Sanglæreren, senere musikhandler Emil Erslev og lægen Rudolf Pedersen indkaldte 30 af deres bekendte til en stiftende generalforsamling for en dansk studentersangforening halvanden måned efter fiaskoen i Dyrehaven. De 33 stiftere arbejdede gennem hele efteråret, men planlagde, på grund af Kong Frederik VI’s død, ingen offentlig koncert. I 1840 blev 64 nye medlemmer optaget, og Studenter-Sangforeningen optrådte for første gang offentligt på sin første skovtur i Dyrehaven 31. maj 1840. Her fik man revanche for forrige års fiasko: Publikum var begejstret, og sangforeningen turde nu binde an med de første koncerter.
Studenter-Sangforeningen er et mandskor bestående af nuværende og tidligere studerende ved højere læreanstalter i Københavnsområdet – fortrinsvis Københavns Universitet. Studenter-Sangforeningen er stiftet i 1839 og er dermed Danmarks ældste amatørkor og det ældste mandskor. Mandskor er, efter vor opfattelse, den reneste, ædleste og i særklasse hyggeligste form for korsang.
Den første egentlige koncert fandt sted 19. december 1840 i Hotel d’Angleterres festsal. Studenter-Sangforeningen har siden eksisteret side om side med Studenterforeningen. Igennem hundrede år var Studenter-Sangforeningen en vigtig del af Københavns musikliv. Sangforeningen havde forbindelser til embedsmænd og præster i hele landet; alle med en højere uddannelse i datidens Danmark havde en fortid på Københavns Universitet. Desuden var der nære forbindelser til kongehuset. Alle disse forbindelser med det officielle Danmark var forholdsvis vigtigere end i nutidens samfund med det bredere og langt mere professionaliserede kultur- og medielandskab.
Når studentersangerne besøgte en af provinsbyerne -det skete som regel hvert år på en pinsetur- var det lidt af en begivenhed. Fx kan man læse om, hvordan sangerne på en Jyllandstur
Universitetets festsal
i 1889 marcherede op ad hovedgaden i Randers, mens byens damer overøste dem med blomster. Udlandsrejserne kunne næsten antage karakter af statsbesøg, som fx i 1931, da Studenter-Sangforeningen, under Hans Majestæt Kongens Protektion, rejste til Estland og Letland, hvor man blandt andet besøgte de to landes præsidenter.
Der har været en ejendommelig tendens til at sangforeningens jubilæer har været fulgt af voldsomme internationale begivenheder: 25-årsjubilæum i 1864, 75-årsjubilæum i 1914, 100-årsjubilæum i 1939 og 150-årsjubilæum i 1989. Særlig begivenhederne efter 9. april 1940 blev betydningsfulde for sangforeningen, idet vi fik en central plads i mange danskeres bevidsthed:
Den første koncert under besættelsen: 18 juni 1940 i Tivolis koncertsal blev en national manifestation. Studenter-Sangforeningen var også meget aktiv i alsang-bevægelsen. Vi blev opfordret af de samvirkende københavnske arbejderkor til at medvirke i – og lægge dirigent til – alsangstævnet i Fælledparken, der fik en enorm succes med 120.000 – 130.000 deltagere.
I øvrigt lagde sangforeningen under- og umiddelbart efter krigen vægt på at opføre nye danske sange ud fra den filosofi, at den bedste måde at hævde dansk kultur på, ville være at skabe nyt og levedygtigt, frem for at leve højt på fortidens frembringelser. Et af sangforeningens medlemmer Otto Mackeprang rendte danske komponister på dørene, og bad dem sætte ny og ældre dansk poesi i musik. Det lykkedes over al forventning, og sangforeningens koncerter med ny dansk musik var meget populære.
Dobbelt-click for at starte film…
Th. Stauning taler til Studenter-Sangforeningen ved 100 års jubilæet. Kræver Quick-Time player installeret. Hent den her
Hvis du vil se resten, så er du velkommen til at købe DVD´en med de to historiske optagelser fra Studenter-Sangforeningens islandsfærd (1927) og 100 års jubilæet (1939). Kontakt venligst kasserer Cai Schat Behrend.
Umiddelbart efter krigen dyrkedes især kontakten til de øvrige nordiske lande med mange rejser og fælleskoncerter.
Efter 1968 må vi nok erkende at sangforeningen løb ind i nogle magre år. De traditionelle aktiviteter fortsatte, men tilgangen af nye medlemmer var beskeden.
Årsagerne har været flere: Oprøret mod traditionen i almindelighed og den akademiske selvforståelse i særdeleshed. Samfundet ændrede sig med rivende hast – traditioner blev kørt på lossepladsen i bundter. Potentielle sangere afviste sangforeningen – sangforeningen afskrækkede måske potentielle sangere. Samtidig trak andre genrer i studenterne: Folke- og protestsange, rockmusik, folkedans. De musikformer, der havde højest status i den nærmeste fortid: Guldalderrepertoiret, det nationalromantiske, store kantater til ære for ditto mænd og begivenheder, blev anset for latterlige og antikverede.
Der opstod mange dygtige blandede kor, blandt andet to universitetskor – Studenter-Sangforeningen havde ikke mere “monopol” på syngende studenter.
Det sociale studenterliv fandt nye veje. Universitetet blev mere og mere spredt. Humaniora blev parkeret på Amager Fælled, hvor en hver form for åndsliv finder sted på trods af de fysiske rammer. Alt i alt blev Studenter-Sangforeningen et fjernere og fjernere begreb for mange studenter.
Efterhånden synes vi, at vi har nået et vendepunkt. Studenter Sangforeningen er ved at finde sin nye plads i universitets- og musiklivet. Det bliver nok aldrig som dengang enhver nogenlunde sangbegavet student så det som det højeste mål at blive studentersanger; og de tider er nok definitivt forbi, hvor Studenter-Sangforeningen kunne trække tusinder af københavnere til koncert i Dyrehaven.
Men vi har en større tilgang af nye medlemmer. Også af medlemmer, der har sunget og synger i blandede kor, men gerne vil opleve mandskorsangens specielle klang og repertoire. Efter fodboldlandsholdets, guldpigernes og de danske Tour de France-rytteres bedrifter er det igen blevet tilladt at ofre lidt hjerterum på fædrelandet; og set på afstand viser noget af fortidens musikalske og poetiske gods sig at indeholde store værdier, mens andet er definitivt dødt. Genbrugstanken slår også igennem på kulturelle områder.
Novgorod, oktober 2009
Berømte medlemmer gennem tiderne:
Studenter-Sangforeningen har i tidens løb haft mange medlemmer, der kom til at spille en rolle i musiklivet. Følgende er et lille udpluk af nuværende og tidligere studentersangere, der vil være kendt af en større kreds:
Dirigenter og komponister:
J. P. E. Hartmann, Peter Heise, Peter Erasmus Lange-Müller, Otto Malling, Knud Vad Thomsen, Knudåge Riisager, Johan Hye-Knudsen, John Frandsen, Jørgen Berg, Eifred Eckart-Hansen, Tamás Vetö og Niels Muus
Digtere:
Carl Ploug, Christian Richardt, Hans Hartvig Seedorf, Jens Louis Petersen
Sangere:
Åge Haugland, Ulrik Cold, Lauritz Melchior, Stig Fogh Andersen, Henry Skjær, Einar Nørby, Niels Brincker, Peter Grønlund, Niels Jørgen Riis
